Horne - 4000 mink sluppet løs nord for Varde

Horne - 4000 mink sluppet løs nord for Varde

22-07-2014, 12:48 - Horne

Forfatter: Lokalavisen Varde

For en uge siden blev 1000 mink sluppet løs i Ølgod. I nat slog aktivister så til igen. Denne gang på Dejgårdvej i Horne.

I tidsrummet mellem klokken 22.30 og 01.30 blev 4000 mink sluppet løs. Fremgangsmåden var at aktivisterne lavede hul i betonhegnet fem forskellige steder.

"Vi mistænker de samme aktivister som for en uge siden," oplyser lederen af lokalpolitiet i Varde, Torben Kloster.

Lige som sidst er er malet nogle initialer, nemlig ARF, som står for Animal Rescue Front.

Der foregår i øjeblikket en større redningsaktion på minkfarmen.

"Allerede da vi var tre-fire kilometer fra minkfarmen mødte vores patrulje de første mink," slutter Torben Kloster

 

Rystet minkavler - Klik Her..

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies