160 spejdere i kappestrid på Assenbækmølle Spejdercenter.

160 spejdere i kappestrid på Assenbækmølle Spejdercenter.

01-10-2014, 11:03 - Hodde

Forfatter: News

En skøn efterårsweekend har 160 spejdere fra hele det sydvestjyske mødt hinanden til ærlig og venlig kappestrid på Assenbækmølle Spejdercenter.

Årets tema var TV-TV-TV.

Sct. Georgs Gilderne fra det vestjyske havde som sædvanligt skabt en spændende ramme, hvor spejderne kom rundt i hele det kulørte TV-univers. Intet var for småt til at underholde eller udfordre.

Der var opgaver i udforskning af ”Den blå planet”, hvor klodens mangfoldighed skulle udforskes, der skulle laves mad i ”Masterchefkøkkenet, ”bonderøven” fik malket sin ko” og solen stod op og månen lyste om natten i ”vejrudsigten”.

Og hvem kunne ønske sig bedre betingelser, når eftersommerens vejr artede sig fra sin bedste side.

Joeee- TV-TV-TV kan være godt hjemme i varmen, men at deltage i programmerne sammen med gode venner, det er spejderliv.

 

Fakta:

Siden 1960erne har Assenbækmølle Spejdercenter været rammen omkring det årlige Sct. Georgsløb. Løbet arrangeres af Sct. Georgs Gilderne i det vestjyske og sydvestjyske område. Gennem årene har hundrede af teltliggende spejdere kæmpet i alle mulige spejderdicipliner om trofæerne.

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies