Cirkus Trapez – Danmarks familievenlige cirkus kommer til byen

Cirkus Trapez – Danmarks familievenlige cirkus kommer til byen

01-05-2023, 01:52 - HTHallen

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

Link til billetter

 

Cirkus Trapez – Danmarks familievenlige cirkus kommer til byen med årets forestilling The Sound of Circus 2023 

Hos Cirkus Trapez skal det være en oplevelse for HELE familien, at gå i cirkus

samtidig med, at der værnes om de gamle cirkustraditioner som nostalgi, eventyr

og duften af savsmuld og frisklavede popcorn. 

Når Cirkus Trapez drager på Sommerturne’ i Jylland og på Fyn, er det med en

forestilling, der emmer af nostalgi, eventyr og artisteri topklasse for alle aldre.

”Vi har stor fokus på, at sammensætte en forestilling, der først og fremmest er i

børnehøjde, men hvor forældre og bedsteforældre også skal føle sig godt

underholdt”, siger Isabella Enoch, der sammen med Bernhard Kaselowsky er

grundlægger af Cirkus Trapez. 

Cirkus er en kærkommen lejlighed for vores publikum til at lade sig drage

ind i en verden, hvor tingene sker lige nu og her, og hvor der ikke kan sættes på

pause, spoles tilbage eller startes forfra. ”Cirkus ER hjerteblod både for vores

artister og alle andre i og omkring den rullende landsby. Vi håber på, at vi med vores

forestilling kan give vores publikum et afbræk på næsten 2 timer, hvor vi leverer

nærværende og autentisk underholdning”, udtaler Isabella Enoch med et glimt i øjet

og med masser af tro på, at cirkus har en berettigelse i en ellers fortravlet hverdag.

 

Lidt om forestillingen: 

Årets forestilling byder blandt andet på  springende akrobater med høje pyramider, som bliver udført af Said Amazigh Truppen. Luftnumre i særklasse med den unge Rasmine i solotrapez. På trods af hendes kun 14 år, har hun allerede optrådt mange steder, bla. i Cirkus Summarum: Hun har haft hovedrollen i Nøddeknækkeren i Kbh som klassisk ballerina og vandt den anerkendte Nelly Jane cirkus pris på Cirkusmuseet sidste år, desuden er hun med i et dobbeltringnummer sammen med Stine-Marie Greisen. Vi har masser af  klovnerier, jonglering i topklasse, kaskadeure som bliver udført af Duo Gancho . Vores kvindelige klovn Kati Kat, som vi glæder os meget til at præsentere, laver comedy i særklasse med masser af akrobatik på de sjoveste måder, men højdepunktet er virkelig at hun står på hovedet på en svingende trapez. Glæd jer til hende.

Vi har selvfølgelig også en masse dejlige dyr med, for intet cirkus uden dyr. Det hele præsenteres af sprechstallmeister Isabella Enoch, der tidligere er kendt for at hænge højt oppe under cirkus kuplen i hendes svingende trapez.

 

På gensyn til en magisk og hyggelig cirkusoplevelse i Cirkus Trapez 2023

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies