Combi Sport - ny aktivitet i Helle Hallen

Combi Sport - ny aktivitet i Helle Hallen

06-03-2016, 04:32

Forfatter: TistrupNews - RSS

Combi Sport - ny aktivitet i Helle Hallen

Kombiner 3 idrætsgrene og udfordre dig selv på koncentration, høj puls og udholdenhed.

I Combi Sport kommer du i motionscentret, svømmehallen og på skydebanen. Forestil dig, at pulsen har været høj i motionscentret og straks derefter skal du skyde med stor præcision og koncentration. Det kan være svært, men er et kick til både fysikken og koncentrationen på næsten samme tid. Udholdenheden i Combi Sport opnår du i svømmehallen ved at svømme langdistance.

En halv time pr idrætsgren og du vil kunne mærke en forskel. Du vælger selv, om du vil træne egne resultater eller om du vil måles op mod andre. Der er således plads til alle over 15 år, idet du selv vælger tempo og indsats. Instruktører vil hjælpe dig på vej og tage tid, men du træner max 2 idrætsgrene pr aften.

Ved at kombinere opnås større variation i træningen og jeg bliver udfordret på flere færdigheder og så er det sjovt at være sammen om, udtaler Jan Fyhn, som nu har været i gang de senest 2 tirsdage.

De første hold er startet op med at træne hver tirsdag fra kl. 19.30 i Helle Hallen, men der er plads til flere. Kontakt Helle Hallen, hvis du vil være med.

Initiativtagerne bag Combi Sport er Helle Motionscenter, Helle Svømmeklub, Helle Skytteforening og Helle Hallen.

På billedet nedenfor ses nogle stykker, som er godt i gang med træningen, herunder Jan Fyhn, som er nr. 2 fra venstre på cyklen og som også er i gang med rygsvømning efterfølgende.

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies