Digitale foredrag

Digitale foredrag

02-09-2015, 08:52

Forfatter: Tistrupnews - RSS

Digitale foredrag

 

Digitale foredrag – dvs foredrag direkte ind i dit hjem via computeren - for pensionister i Varde Kommune ser Center for Sundhedsfremme som en god mulighed for at nå ud til flere borgere.

 

Ved digitale foredrag deltager man hjemmefra

Fordelen ved det digitale foredrag er, deltagerne ikke skal møde frem personligt. De behøver ikke tænke på transport frem og tilbage, glatte veje og andre praktiske ting, der ellers kan spænde ben for deres deltagelse.

Den enkelte borger sidder i fred og ro hjemme hos sig selv, computeren er tændt og lyden er slået til. Foredraget foregår direkte og ”live” på computeren, hvor kursisterne kan stille spørgsmål og komme med kommentarer undervejs.

I princippet kan de være anonyme og for den sag skyld sidde med computeren hvilket som helst sted i verden.

 

Center for Sundhedsfremme har tidligere holdt digitalt foredrag i emnet ”Hold balancen – snyd ambulancen” og har fået positive tilbagemeldinger.

 

Ove Pedersen, Ølgod udtaler: ”Jeg deltager normalt ikke i foredrag, bl. a. fordi jeg bruger høreapparat og kan have svært ved at høre. Jeg kunne meget nemmere høre via PC’en. Der var en god kommunikation og det var rart at kunne stille spørgsmål, når det passede en. Jeg fik en god information, som jeg har taget til mig og bruger dagligt.”

 

Tilbud til pensionister

Vi tilbyder digitale foredrag for pensionister i emnerne:

 

  • Godnat og sov godt Tirsdag den 22. september kl. 10.
  • Hold balancen – snyd ambulancen Torsdag den 5. november kl. 10 og mandag den 9. november kl. 14.

Tilmelding

Tilmelding ugen op til kurset ved at sende en mail til kibe@varde.dk eller migr@varde.dk .

 

Spørgsmål

Har du spørgsmål er du velkommen til at ringe på tlf. 7994 6060.

 

____________________________________________________

Yderligere oplysninger Ved spørgsmål kontakt Kirsten R. Bentsen på tlf. 7994 6073 eller Minna Grunnet på tlf. 7994 6606. Træffes ikke fredage og er nemmest at træffe fra morgenstunden.

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies