Er HTS under pres?

Er HTS under pres?

06-06-2017, 10:14

Forfatter: Henry

Er HTS under pres?

 Dette skriv skal ikke ses som en kritik af hverken forældre eller spillere i HTS. Der er mange som gør en stor indsats for både Tistrup Boldklub og samarbejdet vi har med Horne og Sig i ungdomsrækkerne og på seniorniveau. Vi har en super træner stab i ungdom og mange forældre der er med til at få det praktiske til at fungere.

 

På senior niveau vil vi gerne være så rummelige som overhovedet muligt. HTS skal være en klub for både unge og ældre. Og for spillere som har store ambitioner og til spillere som gerne bare vil ud og spille kampe på et lavere niveau. Der skal være plads til alle i HTS.

 

HTS er bygget op på stærke værdier som fællesskab, sammenhold, loyalitet, klubånd, respekt og tillid. Det er værdier, vi og byen bør og skal værne om.

Det er selvfølgelig en stor skuffelse og skærer i hjertet når en samling unge mennesker vil etablere deres egen klub (AC Gaarde). Personlig synes jeg det er fedt at der er unge som har noget iværksætter ånd og lysten til at starte noget op. Det er rigtig godt. Og jeg har også fuld forståelse for at de unge gerne vil spille sammen. Tidens trend er jo at de unge gennem skole og eller i andre miljøer mødes og bygger et tæt venskab op.

 

Og måske er det os ”ældre” som bare ikke forstår de unge og hvad de vil?

 

Mit personlige ønske havde været, at vi kunne finde en løsning i HTS til de unge. Rummeligheden skal jo bruges til at finde løsninger for de unge som fungerer. Og er det et ”lukket” hold havde vi såmænd også fundet ud af det. Og det er blot for at understrege til alle at vi i TB og i HTS ikke har sagt nej til et ”lukket” hold eller andre løsninger.

 

Men den energi de unge kommer med i forhold til etablering af eksempelvis en ny klub eller Tistrup Lan Party, kan vi godt bruge i lokalsamfundet. Jeg er utrolig ærgerlig over at de kræfter der er brugt på at etablere AC Gaarde ikke har været lagt i TB i stedet for. Jeg vil gerne at de unge tager ansvar, er en del af foreningslivet og er med til at finde løsninger.

 

Tistrup Boldklub og HTS er nemlig så tilpas skrøbelig at hvis vi ikke værner om værdierne kan TB og samarbejdet med naboklubberne gå en udfordrende fremtid i møde.

 

HTS skal kunne rekruttere unge spillere ind i senior truppen for at kunne overleve. Stopper det, stopper fodbolden i lokalområdet. Vi er omkring 55-60 spillere i seniorafdelingen og ca. 25-30 spillere bruges til 3. holdet. Det er mange spillere. Men det er nødvendigt, idet vi ret ofte er ude for rigtig mange afbud til hver kamp.

 

Og grunden til at rekrutteringen er så vigtig skyldes at vi i gennemsnit råder over spillerne i 5-6 år. Så er spillerne væk grundet fraflytning fra området. Fraflytning sker primært grundet studier i de større byer.

 

Jeg har brugt meget tid på sammenslutningen HTS og nu i Tistrup Boldklub som formand. Men jeg og de andre ”ældre” behøver altså ikke at diktere, hvordan klubben skal ledes. Hvis der er unge som gerne vil ind og have indflydelse og på sigt tage over er jeg også klar til at diskutere det. Jeg behøver ikke at være der.

 

Jeg håber dette indlæg bliver læst i den ånd det er skrevet og med en forståelse for at jeg som formand for TB har en pligt til at reagere på det her og komme med en udmelding.

 

Formand for Tistrup Boldklub

Asger Lykke Madsen

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies