Fængselsmuseet, Horsens og Kongernes Jelling
Forfatter: henry
Fængselsmuseet, Horsens og Kongernes Jelling
Interessen for at få indsigt i tidligere tiders livsvilkår er stærkt stigende, hvilket den store tilstrømning til bl.a. Fængselsmuseet i Horsens og Kongernes Jelling beviser. De to museer har fået stor anerkendelse af såvel museumsfolk som publikum for deres evne til at formidle hver deres afsnit af danmarkshistorien på en særdeles instruktiv måde.
FOF har derfor valgt, at sensommerturen i år skal gå til disse to museer onsdag d. 7. september. Første destination efter opsamling og formiddagskaffe er Fængselsmuseet. Her vil museets guider på rundturen give os et indblik i det specielle samfund, som var mange fangers verden i årevis.
Frokosten (stjerneskud) spiser vi på lystbådehavnen i Vejle – med udsigt til fjorden, broen, Bølgen, etc.
Derefter går turen via Vejle Ådal til Jelling, hvor guiderne vil fortælle om højene, runestenene, det store frilægningsprojekt. etc. Den indendørs udstilling, som viser mange spændende facetter af livet i vikingetiden, egner sig ikke til rundvisning, så den skal opleves på egen hånd.
Turen koster kr. 500 alt incl., bortset fra drikkevarer til frokosten. Opsamling på hhv. Skjern Rutebilstation, Torvet i Ølgod, Lidl, Grindsted og Bøgetorvet i Give. Første afhentning kl. 8 - forventet hjemkomst kl. 17.45.
Læs mere i det husstandsomdelte FOF-program eller på www.midtvest.fof.dk, hvor man også kan tilmelde sig.
Med venlig hilsen
Lene M. Møberg - Skoleleder
FOF-MidtVest - Tlf. 42343075