Grænsebrydende kvindelige kunstnere

Grænsebrydende kvindelige kunstnere

31-08-2017, 11:35 - Hodde-Tistrup

Forfatter: Henry

Grænsebrydende kvindelige kunstnere

Foredrag 12. september kl. 19 i Janus Bygningen

Lederen af Vejen Kunstmuseum Teresa Nielsen fortæller i foredraget ’Kvindelige kunstnere’ om den frodige,

men hidtil noget oversete periode i slutningen af 1800tallet, hvor de kvindelige kunstnere for alvor begyndte af gøre sig gældende

Kvindelige kunstnere

Kvinder har gennem kunsthistorien primært optrådt som modeller i mandlige kunstneres værker.

I slutningen af 1800tallet var der en stor gruppe kvindelige kunstnere, der for alvor begyndte at markere sig på udstillinger og i uddannelsessystemet, da de fra 1888 fik officiel adgang til Kunstakademiet.

Med afsæt i sit arbejde på Vejen Kunstmuseum fortæller museumsleder Teresa Nielsen om en række kvindelige kunstnere og det tankevækkende lange, seje træk med at få deres virke skrevet med ind som en integreret del af den danske kunsts historie.

Teresa Nielsen fortæller: ”Hovedpersonen på Vejen Kunstmuseum er billedhuggeren Niels Hansen Jacobsen og den faste udstilling kredser om dansk kunst i tiden omkring 1900.

Men hans hustru var også kunstner – endog blandt de første kvinder, der fik adgang til den statslige uddannelse på Kunstakademiet.

Men hvad ved vi om Gabriele Hansen Jacobsen, født Rohde? Kun ganske lidt – og de manglende oplysninger har sat mange tanker i sving, der blandt andet afstedkom 2015-projektet www.kk15.dk.

Det blev en kortlægning af de kvindelige kunstneres repræsentation i de jyske kunstmuseers samlinger.

Tankevækkende var det at se, hvem der løber af med de store separatudstillinger og vægtige monografier – det er sjældent de kvindelige kunstnere.

Dog er der over de senere år sket en gradvis forandring…”

Teresa Nielsen er født 1964 og blev uddannet som kunsthistoriker på Københavns Universitet.

Siden 1994 har hun været leder af Vejen Kunstmuseum, og det har hun gjort så godt, at hun løbende er blevet tildelt flere priser.

Heraf kan nævnes JydskeVestkystens Kulturpris 2004, Bikubens Museumslegat 2007, Carl Jacobsens rejselegat 2009 og Ole Haslunds Hæderslegat 2015.

I 2013 modtog hun Akademirådets ’Højen Medalje’ med bl.a. følgende begrundelse: ”Kunsthistorikeren Teresa Nielsen kan noget særligt. (...)

Endnu inden sin afgangseksamen blev Teresa Nielsen leder af Vejen Kunstmuseum.

Siden er museet blevet udvidet og renoveret.

Betydelige erhvervelser af kunst og keramik er kommet til museet og der er udkommet en række levende kunstbøger og kataloger fra hendes hånd.

Kapitler af kunsthistorien er blevet dokumenteret og udfoldet, som de næppe ellers ville være blevet det.

Teresa Nielsen har sin egen angrebsvinkel, sit greb om stoffet og formidlingen og fokus rettet mod marginaliserede kunstnere og deres værker. (…)

Med fantasi, stor faglig viden og smittende entusiasme har Teresa Nielsen tiltrukket folk og nye kunstnere til museet.” Teresa Nielsen: KVINDELIGE KUNSTNERE.

Foredrag i Janus Bygningen 12. september kl. 19.

Arrangører: Varde Bibliotek, Janusforeningen og Varde Kunstforening.

Pris: 75 kr., medlemmer 60 kr.

Tilmelding.

Med venlig hilsen

JANUS BYGNINGEN Lærkevej 25, 6862 Tistrup,

7529 9825

mail@janusbygningen.dk

www.janusbygningen.dk

Åbent tirsdag-søndag kl. 13-16

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies