Hans Christian Thoning skyder valgkampen i gang..
Forfatter: News
Folketingsvalget står for døren, hvilket nok ikke er gået den almindelige vestjydes næse forbi. Vores lokale folketingsmedlem, Hans Christian Thoning (V), bød lørdag indenfor for at vise det netop ankomne valgkampsmateriale frem.”
1500 plakater skal hænges op i Vestjylland, hvortil der også skal lægges omkring 20 store bannere, og en campingvogn, som skal med på turné. Thoning kunne også afsløre, at mange af borgerne i området vil modtage en brochure, når vi nærmer os valget. Selvom vi er mange, som gerne vil have en dato for valget, så kunne Hans Christian Thoning ikke gøre os ret meget klogere. Han udtalte: ”Vi ved at valget kommer senest 15. September, men ikke ret meget mere end det. Vi er i hvert fald klar, hvornår det så end må blive.”
Arrangementet havde deltagelse af flere af Varde Kommunes byrådsmedlemmer, bestyrelsesmedlemmer fra lokale venstreforeninger, ligesom også repræsentanter fra Ungerådet i Varde var til stede.