HTS var tæt på oprykning til JS

HTS var tæt på oprykning til JS

31-10-2016, 10:04 - Tistrup

Forfatter: henry

HTS var tæt på oprykning til JS

HTS – Tjæreborg  2-1

HTS var umådelig tæt på oprykning til JS. HTS kunne ikke selv afgøre sin skæbne, men spillerne vidste, at der skulle minimum en uafgjort eller endnu bedre en sejr til i sidste hjemmekamp. Og med 250 tilskuere på lægterne blev de vidne til en spændende og intens kamp med chancer i begge ender. Tjæreborg som er et ganske velspillende hold kom til Tistrup med ganske få sejre i de sidste 4 runder. Og det betød faktisk at holdet som minimum skulle have uafgjort for at være sikre på ikke at ende på næst sidste pladsen og en nedrykning til serie 2. Der skulle ikke gå mere end 8 minutter før Mikkel Blåholm havde den første chance. Blåholm blev spillet helt fri i direkte duel med Tjæreborg målmanden, men desværre var han for uskarp i afslutningen. Som kampen skred frem blev Tjæreborg mere toneangivende uden de stor chancer i 1. halvleg. Og de chancer der var, havde en aldeles fremragende HTS målmand Mads Jeppesen ingen problemer med.

2. halvleg var kun 2. minutter gammel, da tilskuerne brød ud i ekstase. For da Mikkel Blåholm for anden gang i kampen fik chancen, slog han til og scorede til 1-0. Og dem som er i tvivl om hvordan det ser ud når en HTS fan jubler, kan se videoen, hvor HTS får overrakt 100.000 dkk af SE. Her er det nemlig en af de lokale støtter fra Tistrup som viser sin begejstring.

Det skulle vise sig at blive endnu bedre. For i det 69. minut bliver Nicolaj Tradsborg spillet fra af Diego. Godt nok var Tradsborg ca. 20 meter fra straffesparksfeltet. Men væver og spinkel som han er, tager han et par smarte træk og beslutsomt tager han chancen fra distancen og hamrer bolden op i trekant sammenføjningen. Der var der vild jubel på Tistrup Stadion. 2-0 til HTS.

I de sidste 25 minutter, var der et vildt pres på HTS. Tjæreborg kørte hårdt på og med deres hjørnespark var Tjæreborg hyper farlige. Det lykkedes ikke ufortjent at få reduceret ved Michael Vind Jensen i det 76. minut. I de sidste minutter var det ren overlevelse for HTS. Men med en kampånd og moral som sjældent set reddede HTS sejren hjem og kunne kun vente på resultatet mellem Mejrup – Aulum. Og ja HTS var tæt på for i det 69. minut førte Aulum 3-2. Men i løbet af 2 minutter scorede Mejrup 2 mål. Og efter at have været bagud, var de nu foran 4-3. Det blev kampens resultat. Og dermed rykker Mejrup op i JS og HTS ender på 2. pladsen. Meget flot og fuldt ud godkendt. 

 --

Med venlig hilsen

  Asger Lykke Madsen

Elmevej 8, 6862 Tistrup

Tlf 75 29 95 02   mobil 20308360

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies