Læserbrev: Venstre i Varde Kommune

Læserbrev: Venstre i Varde Kommune

19-11-2017, 02:25 - vardeinfo

Forfatter:

Jeg kunne godt tænke mig ……

Efter 5 perioder i byrådet synes jeg, at jeg har nået lidt erfaring med bla den kommunale sagsbehandling. Jeg synes også efterhånden, at jeg har nået et rimeligt kendskab til hvordan borgere og erhvervsliv oplever servicen indenfor det tekniske område, dvs bla byggetilladelser, lokalplaner mm.

Varde Kommune producerer over 1.000 byggetilladelser om året, og i lyset af det, så er det forholdsvis få, der klager til mig eller andre politikere over sagsgangen i fx en byggetilladelse. Det ændrer dog ikke på, at der er nogen som føler, at de har en dårlig oplevelse af sagsbehandlingen, og at de oplever, at ”det går for langsomt”. Ingen skal være i tvivl om, at både det politiske niveau og embedsværket begge ønsker, at borgere og erhvervsliv får deres tilladelse så hurtigt som muligt.

I forvaltningen kan vi altid blive bedre, men som i en hver anden virksomhed, så sker der også udskiftning af medarbejdere på kommunen. Nye skal ”læres op”, og det kan tage lidt tid. Kommunen gør hvad den kan, for at det sker så hurtigt som muligt.

Hvis du som borger eller erhverv selv vil være med til en hurtigere behandling af din sag, så hjælper det meget, hvis du afleverer de oplysninger som kommune skal bruge fra start, således alle lovkrav bliver overholdt, og derved får du hurtigere din byggetilladelse.

Af Preben Friis-Hauge (V), byråds- og regionsrådskandidat

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies