Mærker

Mærker

19-02-2017, 09:53

Forfatter: Henry

Mærker

 Mærker har i en længere periode været udgangspunkt i Jens Chr. Jensens værker og de geometriske former har ofte været grundlæggende, eksempelvis: cirklen, firkanten og rektangel, ofte i form af frimærker og rationeringsmærker, osv.

 Disse mærker, kan få tankerne til at cirkle, for ordet ”mærker” kan stå for mange ting. Eksempelvis kan man, hvis man falder og slår sig, få mærker, som man virkelig kan mærke.

Vejen kan også få nogle grimme mærker efter vinterens frost, og vi afholder mærkedage, der kan mærkes, for hinanden flere gange om året. Og sådan findes mange andre eksempler i det danske vidunderlige sprog, som er med til at sætte Jens Chr. Jensens fantasi i gang.

 Der er også nogle mærker, som vi har brugt i rigtig mange år, som nu tilsyneladende er på vej retur, nemlig frimærkerne, som har været en stor del af den grafisk kunst i mange år og mange kunstnere har med stor grafisk kvalitet, sat deres aftryk på disse mærker med stort held.

 Jens Chr. Jensen bruger disse mærker på en lidt anden måde. For det første er det afgørende for ham, at mærkerne er brugte, det vil sige stemplede, da det, giver mærkerne en levende og stoflig overflade, som var det malet. Farven og formen, som blev skabt med mærkerne, er selvfølgelig afgørende. Og nogen gange, bliver disse frimærker, sat sammen, på søm tre og tre, så de danner en cirkel. Det hele bliver en søgen efter det umulige i at forene firkanten med cirklen, eller måske endda en søgen på selve løsningen af cirklens kvadratur. 

 Kunstneren harogså arbejdet med en anden form for mærker, nemlig rationeringsmærker fra den første og den anden verdenskrig, samt fra den kolde krigs tid, sidst nævnte kom heldigvis aldrig i anvendelse, så hvad kunne være mere fredeligt end at anvende dem til kunst? Disse farvede rektangler af gamle rationeringsmærker fra Koldkrigstiden, på sæbe og rugbrød, sættes nu sammen, så deres oprindelige fortælling om frygt på mangel, bliver til en sanselig overdådighed. Det, der var en ren praktisk foranstaltning, bliver i Jensens værker ren æstetik.

 

Troels Laursen

www.troelslaursen.dk

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies