Nyt om separatkloakering af Sønderskovvej og Heagervej

Nyt om separatkloakering af Sønderskovvej og Heagervej

25-09-2023, 10:33 - Nordenskov

Forfatter: Tistrup Mediehus - Pia

Nyt om separatkloakering af Sønderskovvej og Heagervej i Nordenskov ( LAR 4)


I 2021 udarbejdede Arkitekt firmaet URLAND, ingeniørfirmaet Fuldendt og LAR arbejdsgruppen i
Nordenskov et skitseforslag til ”Den grønne landsby, Nordenskov”.
Forslaget er publiceret på hjemmesiden for Nordenskov og hænger på plancher i en forkortet udgave på DagliBrugsens gavl.

Vi har i 2022- 2023 arbejdet sammen med Varde kommune om en undersøgelse af, om LAR-projekterne har påvirket grundvandsstanden i Nordenskov.

Undersøgelsen er nu slut og umiddelbart viser  dataene at LAR- projekterne ikke generelt har påvirket grundvandsstanden.

Arbejdsgruppen har den 21. september 2023 haft møde med Varde kommune, med henblik på at få undersøgt de tekniske muligheder og de juridiske elementer i det skitseforslag der ligger på en LAR løsning i Nordenskov. Specielt undersøges 2 minus 1 vejen i et samarbejde med politiet.

På den tekniske side skal der laves flere geotekniske undersøgelser af jordbundsforholdene på Sønderskovvej og Heagervej. I den forbindelse vil Varde kommune markere undersøgelsespunkter på vejene fredag den 29. september 2023. I løbet de efterfølgende ca. 14 dage vil der, med en lidt større lastbil med boreudstyr, blive taget jordbundsprøver på de udpegede steder.
Møderækken med Varde kommune vil fortsætte i den kommende tid og skal gerne munde ud i et forslag
der vil fuldende Nordenskov som Varde kommunes grønne landsby i 2025.
Vi planlægger et Borgermøde i november måned 2023, hvor vi vil fortælle mere om de foreløbige resultater
af de undersøgelser der er igangsat, af både teknisk og juridisk karakter. Desuden håber vi på at kunne
præsentere forslag til, hvordan projektet kan gennemføres og dette meget gerne i samarbejde med
fjernvarmeprojektet, således vi undgår opgravning af flere omgange. Vi har et mål om at vi gerne skal ”i jorden” i 2024.
Der vil naturligvis blive afholdt flere borgermøder om projektet, ligesom vi løbende vil orientere på Facebook gruppen "Os der bor i Nordenskov og omegn" og på hjemmesiden www.tistrupnews.dk/min-by/nordenskov

Mvh

LAR – arbejdsgruppen/
Kim Andersen
Andy Østergaard
Peder Foldager
Jens Dicksen Jensen

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies