Over 4.000 gæster til Danmarks første Ravfestival ved Vejers Strand

Over 4.000 gæster til Danmarks første Ravfestival ved Vejers Strand

29-09-2015, 10:01

Forfatter: Tistrupnews - RSS

Over 4.000 gæster til Danmarks første Ravfestival ved Vejers Strand

Ny festival, der satte fokus på havets guld - ravet, tiltrak i weekenden den 26. – 27. september mere end 4.000 gæster fra hele Danmark og fra udlandet.

I weekenden blev Danmarks første Ravfestival afholdt ved Vejers Strand. Festivalen tiltrak dobbelt så mange gæster som forventet. En del af gæsterne var tyskere, der holdt ferie ved Vesterhavet. Festivalen tiltrak dog også gæster fra hele Danmark.

 

Højt besøgstal

”Jeg havde håbet på 2.000 gæster, men allerede lørdag eftermiddag var min forhåbning indfriet”, fortæller eventkoordinator Kirstine Faber Lauritsen stolt og vurderer, at der har været over 4.000 gæster fordelt på begge dage. Kirstine fortsætter: ”Besøgstallet er helt klart hjulpet på vej af weekendens dejlige efterårssol. Jeg har dog også kunnet se, at folk har været meget interesseret i rav-aktiviteterne. Jeg tror derfor på, at Ravfestivalen er kommet for at blive”, afslutter Kirstine og røber, at de allerede nu satser på en endnu større Ravfestival i 2016.

 

Om Ravfestival

Ravfestivalen er en ny kulturel og historisk festival med ravet i centrum. Festivalen afholdes med base i Vejers men med aktiviteter i kystbyerne Blåvand og Henne. Alle byer er placeret ved Vesterhavet, der har en stor naturlig forekomst af rav.

 

FAKTA

Dato:                  26. – 27. september 2015

Sted:                  Vejers Strand

Hjemmeside:  www.ravfestival.dk

Facebook:        www.facebook.dk/ravfestival

Arrangør:         

Ravsliberen i Blåvand

Rav Mads’ Hus

Vejers Strand Oplevelser

ProVarde (VisitWestDenmark)

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies