Psykiatrien skal have et løft.

Psykiatrien skal have et løft.

10-05-2019, 06:20 - vardeinfo

Forfatter: News

Et af mine mærkesager som jeg vil kæmpe for når jeg kommer i Folketinget, vil være at få løftet og tilført endnu flere økonomiske ressourcer til netop dette område.

Et område som igennem flere år er blevet ned prioritet med alt for lange ventelister til følge, derfor vil jeg have fokus på, og være optaget af, at alle patienter uanset om de lider af en psykisk eller fysisk sygdom hurtigt får stillet en diagnose og kommer i behandling, samt får den hjælp de har brug for.

For Socialdemokratiet er det vigtigt og en grundsten, at sikre vores velfærdssamfund i fremtiden så alle danskere uanset hvor de bor, har fri og lige ret og adgang til behandling af høj kvalitet og ekspertise, når de bliver syge.

Så et personligt X på stemmesedlen d. 5. juni 2019 på mig, vil betyde at du/ I bliver sikret en vestjysk stemme i Folketinget, der vil gøre en forskel.

Folketingskandidat (A)

Niels Ole Beck

Varde

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies