Socialdemokratiet i Varde har fået ny formand

Socialdemokratiet i Varde har fået ny formand

04-03-2018, 09:56 - vardeinfo

Forfatter: News/Socialdemokratiet

Socialdemokratiet i Varde har fået ny formand


På generalforsamlingen valgte Frede Siggaard Pedersen at trække sig som formand.
Til ny Formand for Socialdemokratiet i Varde blev Flemming Knudsen valgt under akklamation og uden modkandidat.
Flemming Knudsen der kommer fra Vrøgum ønsker at benytte sig af den store medlemsfremgang der er kommet i partiforeningen for fremtidige aktiviteter for medlemmerne. Vi skal være gode til at pleje vore medlemmer. Det er her fremtiden ligger og jeg vil også satse på at få flere aktive kvinder med i vor politik. Det er dejligt at vi nu har fået 2 kvinder med i byrådet, men jeg ser gerne flere.
På nuværende tidspunkt ser jeg frem til det politiske debatmøde med Fhv. minister Christine Antorini (A) d. 23. april. Det bliver rigtig godt og det er rart, at de på Christiansborg har rettet de positive øjne på os her i kommunen. Se nu bare under valgkampen her var vores landsformand Mette Frederiksen (A) på besøg sagde Flemming Knudsen, der har smøget ærmerne op og glæder sig til det første bestyrelsesmøde i partiorganisationen.
Det er vigtig for mig at de socialdemokratiske kerneværdier er kendt i hele kommunen. Jeg bakker meget op omkring vores kommunalpolitiske valgprogram.
Nyvalgt til bestyrelsen blev også Hans Julius Jakobsen Alslev og ud gik Niels Ole Beck da han skal bruge tid til det kommende folketingsvalg.

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies