Tistrup løb og wipeout er AFLYST
Forfatter: Tistrup Mediehus - Henry
Kære alle
Det er tungt at skulle meddele, at vi må desværre AFLYSE Tistrup Løb og Wipe Out den 12. august.
Løbet ”Tistrup Minitri” er gennemført 13 gange med samlet mere end 5.000 deltagere.
Desværre er antallet af tilmeldte i år så lavt, at det var umuligt og urealistisk at gennemføre det. Her gælder både hensynet til det ”sportslige”, opgaven i at arrangere det, det økonomiske aspekt og ikke mindst hensynet til vore sponsorer.
Vi har altid prioriteret højt, at løbet skulle være en god oplevelse for deltagerne, være velorganiseret samt give et godt udbytte for såvel foreningerne bag, byen og området og ikke mindst vore sponsorer. Dette ville deltagerantallet i 2022 ikke kunne leve op til.
Vi vil takke for opbakningen til løbet igennem årene – det har været helt igennem fantastisk.
Udvalget