Utilfreds Lodsejer i Tistrup, cykelsti er ikke gennemtænkt.

Utilfreds Lodsejer i Tistrup, cykelsti er ikke gennemtænkt.

21-07-2016, 09:26

Forfatter: News

Til Varde Kommune.

 

Vedrørende stietablering mellem Hodde og Tistrup.

 

Varde kommune har igangsat et stiprojekt mellem Hodde og Tistrup, som ikke er helt gennemtænkt og til trods for flere forsøg på at få dem i tale, er det stadigt ikke lykkedes mig, at få dem til at se, at det der er gang i, er helt til klods hans.

 

Om der skal være cykelsti eller ej, er ikke min pointe at afgøre, men måden den etableres og føres på, er helt uden planlægning og sammenhæng.

 

Stien kunne været ført væsentligt mere trafiksikker og en anelse bredere og samtidigt også noget billigere, ved at følge anden og bedre planlagt sti for alle brugere.

 

Se mit alternative forslag.

 

Jeg har her på vedlagte skitser og prøvet at illustrere, hvad det er kommunen vil og hvad det betyder for dem, der skal bruge stien.

 

Jeg har også skitseret den rute, som jeg kan se og høre, at alle er enige i, at kunne give bedre mening, ikke mindst for trafiksikkerheden.

 

Det trafiksikkerhedsmæssige ligger i, at ved denne alternative føring tvinges alle fodgængere og cyklister til, at skulle krydse Vardevej (ved skolen)hvor der i forvejen er en sikker overgang, som i øvrigt er med en noget kortere føring.

 

Med den føring som Varde kommune forsøger at tvinge igennem, vil der forekomme fodgængere og cyklister, som vil krydse Vardevej i forlængelsen af Krarupvej.

 

Når man nu ved, at stien både skal tilgodese spejdere (fodgængere)og cyklister i begge retninger, så forekommer stien i øvrigt noget smal med kun 2,5m. Når man spørger eksperterne omkring kombinerede dobbeltrettede stier, skal den være (3m). For at det ikke er nok med det, så har spejderne desuden selv givet et bidrag til stien, har jeg fået oplyst, men de bliver altså ikke tilgodeset, når man kun udlægger stien som en dobbeltrettet cykelsti.

 

Varde kommune argumentation er, at det er Politiet, som har bestemt stiens føring, men når man spørger Politiet, har de kun godkendt føringen, som kommune har sendt. Dernæst bruger kommunen argumentet, at der er kortere til skolen.

 

 Ole Sten Andreasen

 

 

 

Denne hjemmeside bruger cookies for at fungere, samt til at føre statistik over antallet af besøgende.
Ved at bruge vores side accepterer du brug af cookies til disse formål.
Accepter cookies