Varde kredsen skal have ny folketingskandidat
Forfatter: TistrupNews - RSS
4 vil afløse Hans Christian Thoning
Varde kredsen skal have ny folketingskandidat, fordi Hans Christian Thoning meddelte han ikke genopstiller ved næste folketingsvalg.
Der er 4 personer i spil, Formand for Sydvestjysk Landboforening Claus Christensen, Årre, regions- og byrådsmedlem Preben Friis-Hauge, Tistrup, byrådsmedlem Mads Sørensen, Sig og formand for Holstebro Venstre Jan Wammen, Holstebro.
Efter kredsbestyrelsen har haft de anmeldte kandidater til samtale indstiller, de nu 4 spændende kandidater som venstres medlemmer kan vælge imellem. De præsenteres på 4 medlemsmøder:
Mandag den 18. januar på Lunde Kro.
Tirsdag den 19. januar i Helle Hallen.
Onsdag den 20. januar i Ølgod Hallen.
Onsdag den 27. januar på Gellerupholm, Varde.
Alle møder starter kl. 19.00
Selve opstillingsmødet er mandag den 29. februar 2016 i Horne Hallen, hvortil alle medlemmer har stemmeret.
Endvidere kan der informeres om, at Hans Christian Thoning er blevet medlem af folketinget fra 4. december, som afløser for Carl Holst.
Af kredsformand
Gunnar Ditlevsen