Vellykket fernisering i Janus Bygningen på udstillingen DET NEGATIVE RUM
Forfatter: TistrupNews - RSS
Vellykket fernisering i Janus Bygningen på udstillingen DET NEGATIVE RUM
Selvom vejret var koldt udenfor fandt mere end 80 personer vej til Janus Bygningen onsdag aften, da der var fernisering på udstillingen Det Negative Rum. Hvor elever fra BGK – Billedkunstnerisk Grundkursus – ved Esbjerg Kulturskole, præsenterede dette års talentudstilling. Det er en tradition, som vi i Janus Bygningen er meget glade for, sagde husets administrative leder Anne-Margrethe D. Hansen i sin velkomsttale, hvor hun også benyttede lejligheden til at takke de 9 unge udstillende kunstnere for deres entusiasme, når de er i huset i forbindelse med etableringen af udstillingen. Da mange er færdige med undervisningsforløbet i år blev der også ønsket held og lykke på deres videre færd. Udstillingen byder på skulpturer, foto værker, tegninger tekstværker, grafiske værker, lyd og video installation. Det er virkelig en meget bred udstilling de unge præsenterer.
Der bredte sig en særlig varme inden døre denne kolde forårsaften da Sydbank Fonden repræsenteret af Marianne Christensen gav huset en check til indkøb af udendørs bænke sæt og staffelier til Janus Akademiet.
Inden aftenens musikalske indslag ved en kvartet af rytmiske MGK elever med Nikolaj som forsanger viste deres kunnen, orienterede Koordinater ved BGK og billedkunstner Marie Louise Exner om arbejdet med udstillingen Det negative rum.